Rådyr og dådyr er begge hjorte

I november 2010 var specialklasserne fra Stege Skole på tur til Hyldevang Naturcenter på Nyord.
Her fortalte en jæger fra Nyord Jagtforening om, hvordan man jager rådyr og viste sit jagtgevær frem.
Bagefter viste han, hvordan en jæger "brækker" det nedlagte dyr - altså skærer det op og tager indvoldene ud.
Til sidst blev dyret også flået - altså fik taget skindet af.

[img_assist|nid=60|title=|desc=|link=none|align=|width=284|height=426][img_assist|nid=61|title=|desc=|link=none|align=|width=308|height=426]

Rådyr og dådyr - hvad er forskellen?

Det dyr som jægeren "brækkede" og flåede, var ikke et rådyr, men et dådyr. Og det kom ikke fra den vilde natur men fra som kom fra et dådyropdræt, der hedder Frenderup Hjortefarm.

Rådyr og dådyr - de lyder næsten ens og er det næsten også. Men også kun næsten.

Begge tilhører den dyrefamilie vi kalder for hjorte. Men hvor rådyret er den mindste hjort vi har i Danmark, så hører dådyret til de mellemstore hjorte.

Om sommeren har både rådyr og dådyr rødbrun pels. Så kan det være lidt svært at se forskel på dem, hvis man ikke kender dem så godt. Men så er det rart at vide, at dådyret har hvid bug (altså mave) og hvide pletter på ryggen.

Og så er dådyrene som sagt større: For eksempel kan en dådyr-han kan veje op mod 100 kilo og har et kæmpe gevir. En rådyr-han vejer kun omkring 30 kilo og har bare et lille gevir. Rådyr er faktisk ikke meget større end store hunde.

Forresten er der også forskel på, hvad man kalder hannerne og hunnerne og deres unger:
En rådyr-han kaldes for en buk. Rådyr-hunnen kaldes for en rå. Og deres unger kaldes for lam.
En dådyr-han kaldes for en hjort. Dådyr-hunnen kaldes for en då. Og deres unger kaldes for kalve.

Både dådyr og rådyr holder til i områder, hvor der både er lidt skov eller krat og åbne arealer f.eks. marker. Så har de både steder de kan gemme sig og steder hvor de kan søge føde. De er planteædere. Det vil sige, at de spiser græs, urter og træernes blade og frugter, for eksempel agern. På markerne spiser de af kornet og roerne.

Der er rigtigt mange rådyr i Danmark, omkring en halv million! Dådyr er der ikke særligt mange af, kun 7.500. Så hvis du vil være helt sikker på at se et, kan du for eksempel besøge en dådyrfarm, altså et sted hvor man opdrætter dådyr for at lave kød af dem.
Som de gør hos Frenderup Hjortefarm på Møn, hvor det her billede er taget:

[img_assist|nid=58|title=|desc=|link=none|align=|width=426|height=320]

Læs mere om rådyr og dådyr på hjemmesiden "Skoven-i-skolen":
Skoven i skolen_om rådyr
Skoven i skolen_om dådyr
De har også lavet en rigtig god ordliste over jagtudtryk:
Skoven i skolens jagt-ordliste