Ænder

I november 2010 var 3. og 4. klasse fra Møn Friskole på tur til jordbassinerne i Stege sammen med en naturvejleder. Her lærte de om de vilde gråænder. Et par dage efter fik de besøg af en kok i skolekøkkenet og sammen tilberedte de moulardænder, som er en tamand.

Den vilde gråand
Gråanden er en svømmeand.
En svømmeand opholder sig meget ude på vandet. Her lever den af at spise de grønne vandplanter og små insekter og krebsdyr.
Tit ser man dem vende rumpen i vejret og dykke hovedet under vandet for at tage en bid af en vandplante eller fange de små krebs.
Nogle gange går de også på land, hvor de blandt andet spiser græs.

3. og 4. klasse hørte også om, hvordan man går på andejagt:
Jægerne lægger sig på lur tidligt om morgenen og venter på, at en flok ænder flyver forbi.
Så skyder de efter andeflokken med deres jagtgeværer.
De ænder de rammer, dør og falder ned, og så henter jagthundene dem - ligesom på tegningen.
[img_assist|nid=66|title=skudte gråænder|desc=|link=none|align=none|width=400|height=295]

Forskellen på vildænder og tamænder
3. og 4. klasse lærte også om forskellen på vildænder og tamænder:
Tamænder er ænder der holdes af mennesker som husdyr, ofte for at blive slagtet og spist som andesteg. Tamænder er derfor større end vildænder - så der kan blive meget mad ud af dem.
Ligesom vildænderne spiser de gerne grønt og insekter, men de får også masser af korn at spise, så de kan blive dejligt store og fede.
Tamænder er ofte landænder. Som alle ænder elsker de at bade - og har brug for at bade for at holde sig sunde og raske! Men de opholder sig mere på land end i vand.

Moulard-anden er en tamand
Da 3.-4. klasse skulle lave mad med ænder i skolekøkkenet, lavede de moulardænder:
Moulard-anden er en særlig slags tamand.
Den er en krydsning mellem to racer - Moskusand og Peking and.

Peking anden er hvid ligesom Anders And. Den er kendt for at vokse hurtigt men også for at have mere fedt end kød.

Moskusanden findes i mange farver og har rød hud i ansigtet.
Den danner meget muskelmasse og ikke ret meget fedt.
[img_assist|nid=65|title=Moskusand, andrik|desc=|link=none|align=none|width=346|height=400]

Når man krydser de to, får man en and, moulard-anden, som vokser hurtigt, er meget kødfuld men kun har lidt fedt.
Moullardanden er steril. Det vil sige, at den ikke kan få ællinger.
Her er et billede af moullard-ænder:
[img_assist|nid=54|title=Foto: Finn Jensen/Dansk Fjerkræ Forum|desc=|link=none|align=left|width=640|height=480]